Solaris Event har rod i spejderbevægelsen, og vi er stålsatte i vores tro på, at stærke og udbytterige relationer er grundforudsætningen for at kunne skabe tryghed til udvikling i spejderpatruljen såvel som den professionelle virksomhed!

Solaris Event er, som resten af foreningen Solaris, en nytænkende enhed, der flere gange årligt skaber nytænkende og udfordrende aktiviteter for virksomheder såvel som andre spejdere.

Solaris Event er en 100 % frivillig event-organisation, der består af frivillige spejdere, der i det private bestrider en bred vifte af stillinger som f.eks. psykologer, ledere i forsvaret, ingeniører, pædagoger og skolelærere, der alle har erfaring med at skabe udvikling hos mennesker ved brug af ”learning by doing” og friluftsliv.

Dette er medvirkende til, at vi har mulighed for at skabe et spejderløb, der udfordrer på mange niveauer, men det betyder også, at vi kan trække på et væld af kompetencer, og skræddersy events af varierende størrelse med indhold målrettet jeres virksomhed.

Solaris event har med succes leveret personalearrangementer til Forsvaret, Arbejdsskadestyrrelsen, Langelandsfestivallen, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet og mange flere. Vores overskud herfra har bidraget til afviklingen spejderaktiviteter som f.eks. fangeflugt fra Horsens Statsfængsel, færgekapring af Fanøfærgen og rapelling fra indkøbscenteret Fields – Dagevis af udviklende spejderaktiviteter, som har udviklet unge spejdere fra hele landet!

Frivillige med forstand på gode relationer og personlig udvikling kan skabe udvikling for både jer og spejderne!

Solaris Event

Mobilspejd i anvendelse til afvikling af Social Shaker Day, hvor Solaris Event sikrede god modtagelse af 800 nye studerende på Syddansk Universitet i Odense, hvor vores arrangement bød på byløb og sociale samarbejdsøvelser.

Opbygning af spiren til Klimatopmødet

Timelapse af et af Solaris’ mange nytænkende byggeprojekter gennem tiden – Spiren som voksede foran Christiansborg i forbindelse med klimatopmødet COP15. Enhver opgave forbundet med processen fra ide til nedbrydning er foretaget af frivillige kræfter fra Solaris.

Kompetencer og muligheder

Læs om hvad vi er for nogle!

Afholdte event

Læs om hvem vi tidligere har lavet event med!

Booking

Ring til os og hør om mulighederne for dig!