2014

Kopivarer

300 spejdere startede i Legoland og blev fløjet til næste post i Odense.I 2014 var kopivarer tema for løbet. Både faren ved kopivarer og konsekvenserne af det var i fokus. De krav virksomhederne sætter til deres egen produktion i form af hvilke kemikalier, der bruges samt hvilke materialer, der anvendes er anderledes. Det kan bedste fald resulterer i, at det originale brand mister sin værdi, og i værste fald, at forbrugerne lider under alvorlige bivirkninger.

Spejderne indtager Legoland

Take-off to China med Sin Jarron Airways

Spejderne må hjælpe til på fabrikken Sin Jarron

Byg en energidrik!

Fra gæst til arbejder...!

Præmieoverrækkelse

2013

Smugling

 

300 spejdere blev fængslet da de smuglede norkotika over grænsen til USA. I 2013 blev spejderne udnyttet af en rig mexicansk mand til at transportere narko ind over grænsen til USA. Her blev de stoppet af politiet, der smed dem i fængsel. Til deres undsætning kørte en gummiged ind gennem fængselsmuren, og de kunne nu stikke af og rense deres navne.

Ankomst til Mexico

Anholdt!

Fangeflugt

Slangens endeligt

Spejdere til lands og til vands!

Udnyttet i Mexico

Det lange, seje træk!

Balance over grænsen

Præmieoverrækkelse

2012

Piratkapring

”Ned! Ned! De mener det sgu!” Råber en panisk rengøringskvinde. Stemningen er intens, og panikken bredder sig som en steppebrand gennem hele skibet. De sovende spejdere er hurtigt på benene trods deres enorme søvnunderskud, men for en tid er de lysvågnende. To pirater kravlede om brod på skibet fra bildækket, og to klatrede op langs siden og ind på soldækket. ”WOW hvor vildt! Det havde jeg slet ikke ventet!” Udbryder Jonas Clemmens på 16 år, mens han og hans patrulje lægger sig på dækket efter ordre. Hans umiddelbare reaktion er ikke til at tage fejl af, han er virkelig overvældet. Det samme gælder de øvrige deltagere, der lever sig 100% ind i situationen.

 

En skudveksling finder sted, der bliver råbt frem og tilbage, og til sidst meddeler kaptajnen, at skibet nu ikke længere er under hans kommando. ”Alle spejdere skal gå til redningsbådene! Jeg gentager alle spejdere skal gå til redningsbådene!” Lyder det over højtalerne. En helikopter kommer flyvende med kort over området til alle, men eftersom han kun er en, og de er 300, kan han ikke hjælpe dem mere end det. Alle blev trukket sikkert i land, og så kunne weekenden forsætte.

 

Danmarks hårdeste spejderløb.

300 spejdere deltog i weekenden på Solaris, der er et adventurespejdløb. Her indgik de i World Scout Rescure Team (WSRT), der skulle på oplæringsweekend, før turen gik til Afrika for at yde nødhjælp. Undertiden spidsede situationen dog yderligere til, og spejderne blev med al helst kastet igennem den mest basale færdighedstræning, og af sted gik det mod Afrika – med Fanø færgen. Men inden de nåede hele vejen, blev færgen kapret, og spejderne måtte evakueres og sejles indtil nærmeste kyst, hvor de stod i et fremmed land uden andet end let oppakning.

2011

Sammenlægning af de 5 spejderkorps og organhandel i KBH

Mængden af rå grisehjerter og hårdt-pumpende menneskependanter satte rekord i Københavns indre by, da adventurespejd-løbet Solaris løb af stablen henover weekenden den 26-28. august. Bundet op på et sindrigt internationalt komplot blev spejderne viklet ind i et net af illegal organhandel, smugling og agentarbejde, der blandt andet involverede transporten af illegale hjerter i selvkonstruerede kølebeholdere gennem Københavns gader og stræder – fra toppen af Rundetårn til gangene under Rigshospitalet.

EN VÅD HOVEDSTAD DANNEDE RAMMEN

På en weekend, der for alvor så efteråret sætte sit præg på det danske vejr, indtog over 300 spejdere fordelt på 70 patruljer Hovedstaden i en jagt på de bagmænd, der på lumsk manér havde forsøgt at omdanne medlemsarkiverne i de fem danske spejderkorps til en lang og lukrativ liste over friske, unge og ganske ufrivillige organdonatorer for firmaet Guts and Gold.

Løbet blev skudt i gang under fredelige rammer på Det Kongelige Bibliotek – men inden længe var glæden over sammenlægningen af de fem danske Spejderkorps erstattet af skarpe skud og vild karate. Solaris 2011 blev skudt i gang med manér.

EN VILD OG UDMATTENDE OPLEVELSE

Undervejs på færden igennem Solarisløbet har deltagerne måtte udstå en lang række strabadser. Hver patrulje har minimum tilbagelagt 60 kilometer til fods, og her gjorde årets asfalterede rute ikke meget for at afhjælpe føddernes uundgåelige forfald.

De 60 kilometer foregik heller ikke i ugeneret stilhed. Undervejs har deltagerne prøvet kræfter med alt fra rapelling fra taget af storcenteret Fields, dissekering af grisehjerter på Rigshospitalet samt sejlads i rib-båd til det hidtil ukendte organ-høstnings-laboratorium på søfortet Trekroner i Københavns havn.

”Vores vision er at promovere spejder på en ny måde, som giver deltagere udfordringer og oplevelser ud over det sædvanlige. Vi ønsker at flytte grænser, udvikle selvopfattelsen og forståelse af egne og fællesskabet muligheder,” udtaler Christian Melchiorsen, bestyrelsesformand for Solaris,  om formålet med løbet og dets udformning. At dømme ud fra deltagernes reaktioner og tilbagemeldinger ser missionen ud til at være lykkedes.

EN VILD LIGA SKUDT I GANG

Adventurespejd handler om at udfordre sig selv og skubbe sine grænser sammen med sin patrulje. Udmattelsen stod printet i både lemmer og ansigt hos deltagerne, da Solaris blev afrundet søndag den 28. august klokken 10:00 om formiddagen. Men foruden udmattelse var der også stolthed at spore hos de udvalgte spejdere, der havde stået prøvelserne igennem og nået målet på trods af konstant regn, udmattende asfalt og utallige prøvelser af både fysisk og mental karakter.

To hold toppede pointlisten i hver deres alderskategori: Polarhjernerne  i aldersgruppen 14-17 og Gay O’lay i aldersgruppen 18+ hev de første sejre hjem i en spritny Adventurespejd-liga.

Billeder fra årets løb kan ses her

Tekst: www.adventurespejd.dk – Foto: Solaris

2010

Fra hyggeligt spejdersamarbejde på tværs af grænserne mellem Danmark og Georgien blev deltageren placeret direkte i konflikten mellem Georgien og Rusland. Spejderne har igennem mødet med forskellige parter af konflikten løbende taget stilling til, hvilken part, de mener, kæmper den mest retfærdige sag.

2009

Rigspolitiet opsøgte spejderne på Blå Sommer, og fik dem til at indvillige i at lade sig bortføre af menneskesmuglere for at infiltrere den kriminelle organisation og afsløre deres arbejdsmetoder. Ganske som politiet havde forventet, blev spejderne kidnappet, men de stak af lige inden udskibning til Polen.

2008

Ukendte terrorister sprænger klimamødets vartegn – en 15 meter høj vindmølle – i luften, derfor må spejderne på jagt efter klimaskurkene i stedet for at deltage på klimamøde i Randers Regnskov. Under jagten stifter spejderne bekendtskab med en international anti-klimaorganisation, der forsøger at modarbejde udviklingen af alternative energiformer.

2007

Tilkommer

- og resten kommer også med!

Løbet

Generelt om Solarisløbet

Regler for Solarisløbet

Find alle reglerne for løbet!

Løbsvindere

Find alle vinderne gennem tiden